…. uden at du også nævner Matwork-pilates, Tower–pilates, Chair-pilates, Barrel-pilates etc.

Reformer-pilates er et populært fænomen, hvor man træner pilates på en maskine, der kaldes en Reformer. Der er desværre også en masse centre, der underviser i holdtræning på reformer, uden dog at undervise i pilates.

Reformeren er en del af det omfattende pilatesudstyr, som også omfatter alt det ovennævnte.

Der er desværre i både trænings- og behandlermiljøet en lidt ærgelig tendens til, at reformertræning forveksles med pilates. Her kan ordet Reformer misforståes som et kvalitetsstempel.

I princippet er det ikke så vigtigt hvilket udstyr du benytter, når du træner pilates.

Det, der er vigtigt, er at du træner pilates med den viden og det fokus, en god pilatesinstruktør har.

De fleste pilatesøvelser kan og bør trænes på alt udstyret, og en god instruktør ser lynhurtigt din krops behov, og vælger udstyr og øvelser, der støtter og styrker din krop bedst muligt.

At kunne dette kræver en dyb forståelse af kroppens bevægelser, og et grundigt kendskab til pilates som den omfattende træningsform, den er. En god instruktør kan undervise dig i pilatesøvelserne og vil formentlig benytte hele udstyrsparken for at give dig en systematisk  og målrettet træning, tilpasset dig og din krops specifikke behov. På den måde kan pilates med fordel trænes af alle, uanset om du er ung, ældre, skadet eller topatlet.