Camilla Bækholm & Gitte Peirano - ejere og stiftere af Pilates Cph

Instruktører tilknyttet Njord Pilates Studie

Camilla Bækholm

Indehaver og stifter af Njord Pilates Studio, og har i de seneste 15 år drevet Pilates Cph i København. Camilla er autoriseret fysioterapeut og har i mere end 30 år arbejdet med fysisk træning.

Camilla er certificeret instruktør i Klassisk Pilates i 2007 hos Power Pilates USA, er derudover, som en af de eneste i Danmark, internationalt certificeret gennem “The National Certification Program” , har taget over 50 forskellige kurser i klassisk pilates, samt moderne pilates og Movement Science.

Yderligere har Camilla flere internationale mentorer, blandt andet Cara Reeser, hvis egen mentor Kathy Grant, er en ud af de kun to instruktører, Joseph Pilates selv har uddannet. Cara Reeser har været mentor på udviklingen af uddannelserne hos Njord og Pilates Cph, og superviserer løbende.

 
Endvidere er Camilla Certificeret instruktør i Wim Hof Metoden, der forener åndedrætstræning, mentaltræning og kuldetolerance, for at opnå et styrket mindset, øget stresstolerance, sænke inflammation og øge sundhed og velvære. Wim Hof metodens fokus understøtter i høj grad Joseph Pilates´filosofier om at leve sundt og stærkt.

camilla@njordpilates.dk

Gitte Peirano

Gitte Peirano

Gitte er ejer og stifter af Pilates Cph, og er oprindeligt uddannet psykomotorisk terapeut. Gitte har undervist i Pilates siden 2006, og udannet sideløbede med Camilla, og er også under Cara Reesers mentorskab. Gitte driver uddannelserne sammen med Camilla.

Stina Kruse Skov

Stina har 11 års erfaring som jordemoder på både større og mindre fødeafdelinger i Danmark og har også arbejdet som hjemmefødselsjordemoder.

Stina er derudover uddannet akupunktør og hypnose-terapeut. Stina har flere kurser i psykologi, amning og fødselsforberedende undervisning, herunder mamaprofylax og dialogbaseret undervisning.

Stina arbejder i øjeblikket med generel gynækologi, fertilitet, graviditeter og spædbørns trivsel i en lægepraksis på Langeland. Ved siden af forbereder hun åbning af egen jordemoder- og akupunkturklinik på Tåsinge. Klinikken kan foreløbigt følges på instagram under navnet Akujordemoder.dk.

Tlf. 26252878 Mail: Stinakruse@hotmail.com

 

Cassandra Rønnest

Cassandra har undervist i Pilates siden 2012, hvor hun blev certificeret som Comprehensive BASI Inskruktør i sin hjemby Pretoria, i Sydafrika.

I 2015 rejste hun til Indien og blev kvalificeret som multi-style yogainstruktør.

Cassandra underviste i både Pilates og Yoga hos flere forskellige studios i Sydafrika inden hun flyttede til Danmark i 2017.

Siden da har Cassandra undervist ved Pilates B og Studio 41 i København og er blevet fuldt certificeret Klassisk Pilates instruktør gennem Den Danske Pilatesskole.