Hvorfor vælge Njord Pilates Studio

Hos Njord Pilates Studio er vi dedikerede til at levere en eksklusiv træningsoplevelse, hvor kvalitet, smukke, fysiske rammer og mentalt velvære går op i en højere enhed. Studiets unikke beliggenhed på Lille Kærstrup ved Valdemars Slot, tæt på vand og flot natur, komplimenterer det høje niveau af både træning og undervisning og understøtter følelsen af en træningsoplevelse i særklasse. 

Hos Njord Pilates Studio konkurrerer vi udelukkende på kvalitet, og vi gør os umage for at sikre os, at vores kunder er tilfredse og hele tiden gør fremskridt. Hos os møder du derfor nogle af Nordens bedste instruktører med mange års erfaring og uddannelse bag sig, og du vil blive guidet sikkert igennem træningen uanset niveau. Njord Pilates Studio har både holdtræning og højt specialiseret privattræning, der med fysioterapeutisk fundament arbejder specifikt med at nå dine individuelle mål. Man kan sagtens finde billigere træning andre steder, men hos Njord Pilates Studio går vi ikke på kompromis med hverken træning, uddannelse, resultat eller omgivelser.

Pilates handler om mere end blot fysisk styrke. Det er træning, der forfiner både krop og sind og øger koncentrationen. Vores tilgang til Pilates er derfor mere end almindelig træning; det er undervisning og uddannelse i at forstå og udnytte din krops fulde potentiale – uanset alder og om du er begynder eller erfaren. 

Hos Njord Pilates Studio forpligter vi os til at levere en enestående træningsoplevelse, der er mere end bevægelse; det er en rejse ind i kvalitet, sind og velvære. Velkommen til vores verden, hvor hver detalje er designet til at forbedre din livskvalitet og sikre resultater i hvert aspekt af din træning.

Om studiet

Njord Pilates Studio er opkaldt efter guden Njord fra den nordiske mytologi. Njord er guden i havet, der beskytter havets folk og de søfarende. Samtidig er han gud for frugtbarhed og velstand.
Områdets frodige skønhed og rigdom, placeringen ved vandet og Troenses stolte historie som hjemstavn for sømænd og sejlere, er baggrunden for at hylde Njords navn. 

Njord Pilates Studio ligger i den smukke villa ”Lille Kærstrup” ved Valdemars slot, og har været privat bolig for to generationer af slottets baroner. De eksklusive lokaler og den skønne udsigt fra træningslokalerne giver Njord Pilates Studio helt unikke rammer og en følelse af luksus og overskud. 

Husets ro og skønhed understøttes af en træningsform, der sætter dig i fokus. Pilates er træning, der kræver koncentration og fordybelse. Udbyttet af både træning og rammerne er fysisk og mental velvære. Derfor er det også muligt både at komme her til daglig træning og på kortere og længere retreats, ligesom vi er uddannelsessted for nye instruktører.